Har du nogensinde siddet på en café i Bilbao med en dampende kop kaffe, pintxos på tallerkenen og et halvt udfyldt krydsord foran dig – kun for at blive stoppet af det irriterende ord “frist”? Én lille, tilsyneladende uskyldig ledetråd kan hurtigt forvandle afslappet feriehygge til intens hjernegymnastik.
Uanset om du løser krydsord på flyet til Baskerlandet, i metroen på vej mod Guggenheim, eller derhjemme i sofaen, er “frist” et af de ord, der alt for tit dukker op med vidt forskellige betydninger og længder. Er det en juridisk deadline? Et velfortjent åndehul? Eller bare en simpel dato? Svaret afhænger af forfatterens lune – og dine kryds.
I denne guide bryder vi “frist” ned fra de helt korte trebogstavsløsninger til de lange, snørklede fagudtryk, så du aldrig mere behøver klø dig i håret over netop den ledetråd. Tag en slurk af din café con leche, spids blyanten, og lad os dykke ned i krydsordets vidunderlige verden!
Hvad kan “frist” betyde i krydsord?
Når krydsordmageren skriver “frist”, er det sjældent kun selve ordet, der efterspørges. Ofte gemmer glosen sig bag et synonym eller et mere præcist fagudtryk. Derfor gælder det om at forstå de tre hovedbetydninger, som krydsord typisk spiller på – ellers ryger blyanten hurtigt i bremsen.
1) Juridisk tidsgrænse
Her sigter ‘frist’ til det øjeblik, hvor noget forfalder eller skal være afleveret. Kig især efter svar som:
- forfald
- termin
- deadline
- skæringsdato
Disse passer ind, når ledetråden antyder lovparagraffer, regninger eller kontrakter.
2) Tidsrum til at nå noget
I mere hverdagslige felter er ‘frist’ = det rum, man har at løbe på. Her dukker ord som tidsfrist, periode eller blot dato op. Krydsets længde afgør, om løsningen bliver en kort “term” eller det længere “ansøgningsfrist”.
3) Overført pusterum eller udskydelse
Endelig kan “frist” bruges billedligt som et kort åndehul. Ledetråde som “pause”, “hvile” eller “nådepause” peger på svar som:
- pusterum
- åndehul
- henstand
- respit
Vælg disse, når temaet handler om at få lidt ekstra tid frem for en hård afleveringsdato.
Frist krydsord 3–4 bogstaver: de helt korte løsninger
Når en krydsord blot giver ledetråden “frist (3)” eller “frist (4)”, peger den næsten altid på selve skæringsdatoen snarere end et længere tidsrum. I de helt korte felter leder konstruktøren ofte efter et koncentrat af betydningen – altså ordet for den dag, hvor noget forfalder, eller den term der udløber.
De mest sete løsninger er derfor:
| Bogstaver | Muligt svar | Hvornår giver det mening? |
|---|---|---|
| 3 | DAG | Når fristen forstås som sidste dag for aflevering eller betaling. |
| 3 | TID | Bruges sjældnere, men kan dukke op i kryds, hvor “frist” tænkes som tidsrum. |
| 4 | DATO | Den absolut mest almindelige fire-bogstavsløsning – tydelig henvisning til en konkret forfalds- eller ansøgningsdato. |
| 4 | TERM | Klassiker i mere formelle eller juridiske krydsord, da termin også betyder forfald. |
Valget imellem dato og term afgøres tit af krydsende ord – særligt vokalerne A-O vs. E. Husk også, at nogle blad-krydsord benytter engelske lån, så dukker varianten “due” (3) somme tider op. Tjek derfor altid om dine eksisterende bogstaver passer ind i mønstret: _A_O giver næsten altid DATO, mens T_E_ skriger på TERM.
Frist krydsord 5 bogstaver: hurtige klassikere
Fem bogstaver er krydsordskonstruktørens sweet spot: tilpas kort til at passe ind i de fleste gitter, men langt nok til at have flere vokaler og konsonanter at lege med. Når nøgleordet er “frist”, kan løsningen enten være selve ordet eller et glidende synonym, der signalerer et kort ophold – en slags mikro-pause i tid eller handling.
De hyppigste fem-bogstavs svar ser du her:
- FRIST – den åbenlyse kandidat, især hvis resten af ledetråden ikke antyder noget om udsættelse eller pusterum.
- PAUSE – bruges, når “frist” er ment som et pusterum: “En kort frist i arbejdet”.
- HVILE – lidt sjældnere, men dukker op når krydsordsforfatteren vil være poetisk omkring et åndehul.
- DELÅR – et skævt, men set bud i regnskabs- eller studieplan-temaer, hvor “frist” = “halvårsperiode”.
Hvordan ved du, hvilket af de fire der passer? Kig først på konteksten: “Sidste … for indbetaling” peger næsten altid på FRIST, mens “kort … mellem to runder” lugter af PAUSE. Hvis ledetråden virker mere afslappet – “tage en …” – er HVILE ofte ramt. DELÅR kræver normalt en økonomisk eller studiemæssig tekst i selve krydsordet.
Husk til sidst at bruge krydsene aktivt: vokalkombinationen I-I er et klart fingerpeg mod FRIST, mens to vokaler i træk (A-U) næsten kun passer på PAUSE. Ser du både H og V i krydsene – ja, så lander du sikkert på HVILE. Fem bogstaver lyder begrænsende, men med de rigtige kryds springer den rette “frist” hurtigt i øjnene.
Frist krydsord 6–8 bogstaver: de mest brugte synonymer
Midterlængden på 6-8 bogstaver er guldzonen i danske kryds- og tværsopgaver, fordi mange af de mest brugte frist-synonymer netop lander her. Når du ser seks felter med et T som tredje bogstav, er “termin” ofte det første, man prøver; syv felter hvor sidste bogstav er D, peger næsten altid mod “deadline”. Men lad os skille betydningerne ad, så du rammer rigtigt første gang.
Når fristen er en bestemt dato (skærings- eller forfaldstidspunkt):
- Termin – 6 bogstaver: bruges især om husleje, afdrag og semesterstart.
- Forfald – 7 bogstaver: klassisk jurist-ord for den dag en regning “falder for”.
- Deadline – 8 bogstaver: engelsk lån; ses tit i nyere eller tema-frie kryds.
Når fristen er et ekstra tidsrum eller pusterum (henstand):
- Respit – 6 bogstaver: betyder udsættelse; kendes fra gammel rets- og militærsprog.
- Henstand – 8 bogstaver: lidt længere, men stadig inde i 8-feltet; populært i dagspressens krydsord.
- Åndehul – 8 bogstaver: billedligt “pusterum” snarere end formaliseret tidsfrist.
Tip til at vælge imellem dem: Kig på konsonanternes mønster (RES-P-T vs. T-R-M-N), om opgaven antyder engelsk (→ “deadline”) eller et ældre retsudtryk (→ “respit”), og om der er tale om én dato (oftest “termin/forfald”) eller et midlertidigt åndehul (“åndehul/henstand”). Husk også, at mange kryds hugger sammensatte ord fra hinanden – står der otte felter med “pusterum”, kan løsningen sagtens være netop “åndehul”.
Frist krydsord 9+ bogstaver: lange sammensætninger og fagudtryk
Når krydsordskonstruktøren vælger et svar på ni bogstaver eller mere, er det næsten altid fordi “frist” skal løftes ud af sin nøgne form og ind i et juridisk eller administrativt fagsprog. Det giver flotte blokke som tidsfrist og forfaldsdato, der fylder ruden ud og tydeligt signalerer, at der er tale om en præcis dato eller skæringslinje – ikke blot en vag tidsperiode.
De længste løsninger dukker typisk op i dagbladskryds, hvor temaet er økonomi, sagsbehandling eller politik. Her er de mest almindelige, samt den type ledetråd de oftest kobles til:
- Tidsfrist – “absolut sidste dato”, “deadline for opgave”
- Forfaldsdato – “dato hvor regningen skal betales”
- Skæringsdato – “afgørende dato”, “cut-off”
- Ansøgningsfrist – “deadline til studie”, “sidste dag at søge”
- Klagefrist – “periode til at anke dom”
- Udsættelse / Udskydelse – “henstand”, “ekstra tid”
- Moratorium – “midlertidigt stop”, “betalingspause”
- Pusterum – “fransens pause”, “åndehul mellem to opgaver”
Bemærk, at nogle af ordene – især pusterum og moratorium – rykker betydningen fra hård dato til et mere billedligt “åndehul”. Krydsord kan derfor drille med ledetråde som “lille pause før næste tyrefægtning” (hentydning til pusterum i overført betydning, ikke til tv-serien Matador). Se også efter endelser: “-dato” eller “-frist” peger næsten altid på en helt konkret skæringsdato, mens “-else” (udsættelse) antyder handlingen at udskyde noget.
Tips: Sådan finder du det rigtige ‘frist’-svar
Sæt krydserne i arbejde først – kig på de bogstaver, du allerede har fra de lod- og vandrette felter. Ofte afslører bare to-tre strategiske vokaler, om løsningen hælder mod termin (e-i-i) eller deadline (ea-a-e). Har du et “R” som tredje tegn og et “T” til sidst i et seksbogstavsord, er respit næsten givet på forhånd. Brug altså dine kryds aktivt og læg især mærke til konsonantklumper som “ND” i henstand eller “DL” i skæringsdato.
Tjek krydsordets overordnede tema. En juridisk eller offentlig forvaltningsvinkel peger på svar som:
- forfald – når noget skal betales
- moratorium – midlertidigt stop
- ansøgningsfrist – officiel dato
Er tonen mere hverdagslig eller journalistisk, dukker ord som pause, åndehul eller det engelsklånede deadline oftere op. Lad miljøet omkring opgaven guide dig.
Hold øje med Æ, Ø og Å. Mange krydsordsopstillere skifter til AE, OE og AA for at passe brikkerne ind. Ser du “AE” midt i feltet, er skæringsdato pludselig tilgængelig selv uden “Æ”. Omvendt kan et synonym med bløde vokaler som henstand (to A’er) være sværere at erstatte, så her er de faktiske felter ekstra nyttige.
Kig på endelser og betydningsnuancer. Slut-bogstaverne fortæller, om du leder efter et substantiv i bestemt form (fristen) eller ubestemt (frist). Ender ordet på “-else”, er det ofte en handling eller tilstand (udsættelse, udskydelse), mens “-dato” næsten garanterer en konkret dag. Skal svaret dække et længere tidsrum, vil “-rum” (pusterum, åndehul) ofte passe elegant ind.
Faldgruber og finter
Når en krydsordsmager slynger “frist” ind i rudemønstret, er det let at se sig blind på den første association – men der ligger flere sproglige snubletråde klar. Det gælder om at filtrere betydningen: handler det om en konkret skæringsdato, et tidsrum man har til rådighed, eller et åndehul i overført forstand? Svaret gemmer sig ofte i de omgivende ledetråde eller i de allerede udfyldte kryds, så kig én ekstra gang, før blyanten bringer dig ud på tynd is.
Frist ≠ fristelse. To ord, der ligner hinanden til forveksling, men betyder noget helt forskelligt.
- Frist = tidsbegrænsning, pusterum eller udskydelse.
- Fristelse = noget der lokker eller frister (sukkerkage, shoppingtur osv.).
Især i krydsord med korte løsninger er risikoen stor for at skrive “frist” hvor “lust” eller “lokke” var det rigtige – eller omvendt. Brug derfor altid krydsbogstaverne som sandhedsserum.
Dato eller periode? Mange ledetråde bruger “frist” som paraply for to forskellige ting: slutpunktet (en bestemt dag) og intervallet (tiden frem til dagen).
- Når definitionen antyder en kalenderdag, er korte ord som “dato”, “dag” eller “term” ofte i spil.
- Peger teksten på selve forløbet, er “pause”, “respit”, “henstand” eller “periode” mere sandsynlige.
Forveksling af de to kan koste dig hele nederste halvdel af diagrammet.
Lånord kontra puristiske danske. Krydsord skifter tone alt efter blad og målgruppe: i et hipt magasin kan “frist” næsten pr. refleks være “deadline”, mens et gammeldags søndagskryds hellere vil have “forfald” eller “termin”. Får du ledetråden “eng.” eller “it.” klemt ind, skal alarmklokken ringe:
- Engelsk: “deadline”, “cut-off”, “due”.
- Latin/italiensk: “moratorium”, “terminus”.
- Dansk: “skæringsdato”, “udløb”.
Tjek altså avisens toneleje, før du bestemmer dig.
Til sidst: Hold øje med sammensatte ord uden bindestreg. Krydsordskonstruktøren skriver gerne “ansøgningsfrist”, “klagefrist” eller “forfaldsdato” som ét langt ord, mens du måske leder efter to. Husk også de kreative varianter, hvor den første del kan skifte: tilbuds-, afleverings-, betalings- + frist. Har du styr på bindestregsreglerne (eller snarere: mangel på samme i rudesproget), undgår du at lade dig narre af selve layoutet – og slipper for ekstra hovedbrud senere i diagrammet.