Bilbao.dkMidt i Bilbaos summende byliv rejser en mægtig murstensborg sig – ikke som et museum i traditionel forstand, men som en levende organisme af lys, vand og historie. Azkuna Zentroa er navnet, men bag de røde teglsten gemmer sig fortællinger, der starter med duften af vinfade, løber gennem futuristiske glasbassiner og ender i dag som et bankende kulturhjerte for både lokale og rejsende.
Træder du ind ad de markante porte, befinder du dig straks i et atrium, hvor 43 fantasifulde søjler lader dig rejse fra oldtidens Egypten til Chicago anno 1920 – på få skridt. Ovenover flyder et spejlbassin, der kaster blide bølger af dagslys ned på de historiske mursten. Hvert lag af bygningen, fra fasadens originale ornamentik til Philippe Starcks dristige indgreb, gemmer på arkitekturens skjulte detaljer – detaljer, der først for alvor træder frem, når du ved, hvor du skal kigge.
I denne guide løfter vi sløret for hemmelighederne: historien bag transformationen, de små designgreb der får hele rummet til at ånde, og den hurtigste rute til at opleve det hele. Snør skoene, lad kameraet op – og lad os sammen dykke ned i Bilbaos mest overraskende kulturkatedral.
Fra La Alhóndiga til Azkuna Zentroa: historien bag transformationen
Da Bilbao i begyndelsen af 1900-tallet oplevede en eksplosiv vækst, gav byrådet arkitekten Ricardo Bastida opgaven at designe et moderne vin- og varelager. Resultatet – La Alhóndiga (1905-1909) – blev en robust murstensbygning med jernbetonkonstruktion, som kunne huse tusindvis af tønder rioja, olier og kolonialvarer. Dens monumentale neomudéjar-inspirerede facade i rød tegl og udsmykkede gesimser blev hurtigt et vartegn i bymidten.
Men industrialiseringen flyttede, og i 1970’erne stod lageret tomt. En brand i 1989 efterlod kun skallen intakt – heldigvis netop den del, som i dag definerer bygningens sjæl.
Fra forladt lager til kulturel motor
| År | Milepæl |
|---|---|
| 1994 | Bilbao lancerer en byfornyelsesplan, hvor La Alhóndiga får status som beskyttet bygning. |
| 2001 | Den franske designer Philippe Starck vinder konkurrencen om at omdanne ruinen til et kulturhus. |
| 2002-2010 | Omfattende renovering: murstensfacaden bevares og renses, mens indmaden komplet nyfortolkes med stål, beton og glas. |
| 18. maj 2010 | Åbning som Azkuna Zentroa, et offentligt kultur- og fritidscenter. |
| 2015 | Centret får sit nuværende navn til ære for den populære borgmester Iñaki Azkuna (1943-2014), der var drivkraften bag projektet. |
Fire nøgler til transformationen
- Facadebevaring: De originale teglstensvægge står som en historisk kulisse, mens alt bagved er nyt. Det giver en spændende dialog mellem fortid og nutid.
- Åbenhed: Starck lagde vægt på transparens og tilgængelighed. Store glaspartier inviterer forbipasserende ind, og stueplan fungerer som en offentlig paseo.
- Funktionel mangfoldighed: Under samme tag finder man biograf, bibliotek, sportsfaciliteter, udstillingsrum og caféer – tænkt som byens “indendørs plaza”.
- Borgmesterens vision: Iñaki Azkuna så kultur som motor for social fornyelse. Navneskiftet cementerer hans rolle og minder besøgende om byens transformation fra industri til kreativ metropol.
I dag står Azkuna Zentroa som et levende eksempel på, hvordan bevaret kulturarv og
Søjler, lys og vand: arkitekturens skjulte detaljer
Træder du ind i Azkuna Zentroas centrale atrium, er det første, der møder dig en skov af 43 søjler. De er ikke blot bærende elementer, men et miniature-atlas over arkitekturhistorien:
| Kontinent/Region | Eksempler på inspiration | Detaljer at kigge efter |
|---|---|---|
| Europa | Doriske og joniske riller, gotiske spidsbuer, art-nouveau-slyng | Se efter indskårne vinranker som nik til bygningens fortid som vinlager. |
| Mellemøsten & Nordafrika | Mudejar-mønstre, mauriske hestesko-buer | Små, farvede glasmosaikker glimter, når solen rammer. |
| Asien | Indiske lotusbælter, japanske torii-linjer | Læg mærke til, hvordan blankpoleret granit reflekterer lyset opad. |
| Amerika | Precolumbianske zig-zag-motiver, art-déco-geometri | Basrelieffer skåret som aztekiske solskiver. |
| Afrika syd for Sahara | Dogon-inspirerede rytmer, nubiske mønstre | Ru, sandfarvet beton giver taktil kontrast til de blanke søjler ved siden af. |
Søjlerne løfter tre indendørs “plazaer”, der fungerer som etageplaner for biograf, fitness og udstillingssale. Kig op og bemærk, hvordan hvert plazadæk er indrammet af gennemsigtige gangbroer; de gør konstruktionen synlig og lader lyset strømme uhindret fra top til bund.
Lys, vand og glas – Den omvendte himmel
Over dig svæver et 25-meter langt glassvømmebassin. Bassinets bund er udført i semitransparent akryl, kun 10 cm tyk, men stærk nok til at holde et helt bassin af vand og en sværm af svømmere. Når solstråler brydes gennem vandskorpen, kastes flydende mønstre ned på gulvet – et dynamisk tæppe af lys, der skifter fra krystalklart blågrønt om morgenen til dyb kobolt i skumringen.
Lydside: Vandets skvulp og stemmerne ovenfra absorberes og spredes af de rå mursten og de bløde korkpaneler, Starck har indsat bag facaden. Resultatet er et rum, der føles intimt, selv når det summer af liv.
Materialernes dialog
- Bevaret murstensfacade: Bringer varme og historisk patina – læg mærke til originale tegloverliggere med 1909-stempler.
- Beton & stål: Moderne muskelstyrke, men efterladt synlig for at fortælle om transformationen.
- Glas & vand: Transparens og refleksion; de blødgør tyngden fra murværket og skaber konstant bevægelse.
Disse lag – den industrielle fortid, den globale søjlefortælling og det flydende lys fra bassinet – smelter sammen til en atmosfære, hvor historie, teknologi og poesi mødes. Azkuna Zentroa føles ikke blot som et kulturhus, men som en levende organisme, hvis puls kan måles i lysets dønninger på atriets gulv.
Din opdagelsesrute: sådan ser du mest på kort tid
Har du kun en time i kalenderen, kan du stadig nå at opleve Azkuna Zentroas finurlige detaljer. Følg ruten her – den er gratis, logisk og optimeret efter lys og liv.
- Atriet – de 43 søjler som global ordbog
Tid: 0-15 min.
- Stil dig midt på glasgulvet og drej 360°; hver rotation afslører nye motiver: mauriske mønstre, gotiske spir, kinesiske drager.
- Zoom ind: Find QR-koder på søjlernes sokler – de forklarer oprindelsesland og referencestil.
- Fotovinkel: Læg dig på ryggen (ja, det er tilladt) og fang søjlerne som ramme om bassinet ovenover.
- Blikket opad – lyset gennem vandet
Tid: 15-25 min.
- Se efter blågrønne skygger på gulvet; det er reflekserne fra svømmebassinet på taget af Plaza 3.
- Morgen (kl. 10-12): de klareste mønstre, perfekte til kort lukkertid.
Aften (kl. 19-22): gyldne spots tændes, og vandoverfladen virker som spejl. - Pro-tip: Gå op til Plaza 2 via de åbne rulletrapper; fra glasrækværket får du et symmetrisk skud ned gennem hele atriet.
- Murstensfacaden – Bastidas håndskrift tæt på
Tid: 25-35 min.
- Forlad atriet mod Calle Iparraguirre. Her møder du de originale relieffer af vinfade og handelssymboler.
- Prøv at finde de syv små stenhjerter gemt over portbuerne – en hyldest til bygningsarbejderne i 1909.
- Fotovinkel: Brug den buede glasindgang som spejl og fang murværket i dobbelteksponering.
- Udstillinger & caféer – kulturpulsen
Tid: 35-60 min. (fleksibelt)
- De fleste temporary galleries på Plaza 1 har gratis adgang – kig efter de grønne “Libre/Free”-skilte.
- Tag en hurtig espresso i La Terraza del Yandiola; den ligger på taget, lige ved kanten af bassinet, og giver kig ned i atriet.
- Hold øje med skærme i foyeren – her opdateres dagens events hvert kvarter: filmvisninger, yogaklasser, miniaturekoncerter. Springer noget i øjnene, book billet i automaten; du sparer køen.
| Tid på dagen | Lys | Aktivitetsniveau |
|---|---|---|
| Morgen (08-12) | Kølende, skråt indfald gennem glas | Roligt – ideelt til foto |
| Eftermiddag (12-18) | Diffust, blødt | Flest lokale familier |
| Aften (18-23) | Varm spotbelysning + LED | Koncerter & barliv |
Respekt for huset: Azkuna Zentroa er et levende kulturhus, ikke et museum. Undgå blitz under danseklasser, sæt telefonen på lydløs, og del atriet med skateboardere – de er en del af stedets DNA.
