Medvirkende i Call Jane

Kan en enkelt husmors kamp ryste et helt system? Call Jane tager os med tilbage til USA i slut-60’erne - en tid fyldt med farverige kjoler, rock’n’roll og, ikke mindst, benhård modstand mod kvinders ret til at bestemme over egen krop. I centrum står Joy, spillet af Elizabeth Banks, hvis liv pludselig er på spil, da hendes graviditet bliver livsfarlig - og et mandligt hospitalspanel nægter at hjælpe.

Snart banker Joy på døren til en hemmelig kvindegruppe, der styres af Sigourney Weavers karismatiske Virginia. Sammen risikerer de alt for at give kvinder valg i en tid, hvor abort er lig med lovbrud. Resultatet er et intenst historisk drama på 121 minutter, der både sitrer af spænding og varme menneskelige øjeblikke.

I denne artikel dykker vi ned i alt fra castet - der tæller navne som Chris Messina, Wunmi Mosaku og Kate Mara - til de stærke temaer, den virkelige baggrund og de små tidsdetaljer, du ikke må misse. Glæd dig til et komplet overblik over Call Jane, både foran og bag kameraet. Læs med, og få svar på, hvorfor netop denne film stadig føles brandaktuel mere end 50 år efter den tid, den skildrer.

Call Jane: Overblik og kort handling

Call Jane placerer os midt i et USA under forandring, men stadig fastlåst i strenge love, der nægter kvinder ret til at bestemme over egen krop. Filmen følger den helt almindelige husmor Joy, som i 1968 bliver gravid under omstændigheder, der sætter hendes liv på spil. Lægerne anerkender risikoen - men hospitalets mandlige bestyrelse nægter at give dispensation til abort. Da alle officielle døre smækkes i, opdager Joy et hemmeligt kvindenetværk, der - med fare for fængsel - hjælper desperate gravide i nød.

Instruktør Phyllis Nagy (kendt som manuskriptforfatter på “Carol”) leverer et karakterdrevet drama, hvor tidstypiske detaljer, soundtrack og kostumer smelter sammen med intense skuespilpræstationer. Tonelejet er både varmt og nøgternt: filmen balancerer hverdagskomik, solidaritet og stigende suspense, mens Joys valg bliver mere og mere presserende.

Resultatet er en historisk spillefilm, der ikke alene skildrer en mørk periode i amerikansk sundhedspolitik, men også hylder kvindeligt mod og fællesskab. For publikum fungerer filmen både som tidskapsel og som aktuel påmindelse om, hvor skrøbelige rettigheder kan være.

Medvirkende i Call Jane: hvem spiller hvem?

“Call Jane” er båret af et stærkt ensemble, hvor etablerede stjerner og nye talenter tilsammen skaber et troværdigt tidsbillede af USA før Roe v. Wade. Herunder finder du et overblik over de mest centrale medvirkende og deres figurer:

Biroller der sætter farve på tidsbilledet

• Rebecca Henderson som Edie - en af Virginias loyale “Janes”.
• John Rothman som Director McDonald - hospitalets patriarkalske stemme.
• Geoffrey Cantor som Dr. Falk - medicinsk autoritet, der illustrerer datidens begrænsede empati.
• Evangeline Young som Maeve og Bianca D'Ambrosio som Erin - unge kvinder, der viser bredden af dem, der søger hjælp.
• Andre små men mindeværdige indslag: Emily Creighton (PTO mom), Gina Jun (Reporter), Beau Baxter, Joel Brady, Maia Scalia.

Hvorfor ensemblet fungerer

1. Autenticitet: Kostumer, dialekter og attitude lander skarpt, så 60’ernes Chicago føles levende.
2. Klart hierarki: Weaver dominerer scenen, men overlader plads til Banks’ stille transformation, mens birollerne bygger verdenen.
3. Kemi: Særligt samspillet mellem Banks og Mosaku driver filmens momentum og understreger temaet om kvindelig solidaritet.

Hold især øje med de små, karakterdrevne øjeblikke: Banks’ første møde med Weaver i et røgfyldt baglokale, Mosakus pragmatiske humor, samt den stille desperation i Messinas blik, når ægteskabet knager. Ensemblet er ikke blot castet - de indrammer filmens historiske og følelsesmæssige kerne.

Bag kameraet: instruktør, producere og produktion

Phyllis Nagy - instruktør med Oscar-nominering i bagagen
Efter at have skrevet det prisbelønnede manuskript til Carol (2015) - som indbragte hende en Oscar-nominering - tager Phyllis Nagy med Call Jane springet til sin første biograf­udgivne spillefilm som instruktør. Nagy har længe været optaget af stærke, kvinde­centrerede fortællinger, og hendes teater- og tv-arbejde (Mrs. Harris, HBO) er kendetegnet ved et skarpt blik for sociale strukturer og undertrykte stemmer. I Call Jane kombinerer hun sin erfarne pennestrøg med en filmisk stil, der lægger vægt på intimitet, tidsdetaljer og et varmt, næsten dokumentarisk nærvær.

Producentholdet - et erfarent miks af indiefokus og prisvindende tyngde

• Lee Broda - stifter af LB Entertainment og FirstGen Content; har som executive producer medvirket til The Trial of the Chicago 7 og The Kindergarten Teacher. Kendt for at fremme projekter med kvindelige hovedstemmer.
• Claude Amadeo - har arbejdet på mangesidede genrefilm som The Eyes of My Mother; bringer stærke indie-netværk ind i projektet.
• Michael D’Alto - finans- og line-producer med øje for budgetoptimering; bl.a. krediteret på kortfilmen Oscar-vinder Skin.
• Kevin McKeon - tidligere involveret i periodedramaet Stan & Ollie; sikrer autenticitet i 60’er-settingen.
• Robbie Brenner - producer på Oscar-vinder Dallas Buyers Club; bringer solid awards-erfaring og branchetyngde.
• David M. Wulf - har håndteret komplekse ensemblefilm som The Report og The Banker; garant for logistik i stor skala.

Hvem står bag kameraet økonomisk?

Sammen udgør det et bredt funderet bagland af indie-specialister og prisvindere, som har sikret Call Jane både økonomisk rygrad og kunstnerisk frihed til at fortælle en fortælling, der ligger i naturlig forlængelse af tidens debat om kvinders rettigheder.

Temaer og historisk kontekst

Filmen er forankret i slut-1960’ernes USA - en brydningstid præget af Vietnam-krig, borgerrettighedskampe og begyndende kvindefrigørelse. Indtil højesteretsdommen Roe v. Wade (1973) var abort ulovlig i størstedelen af landet, og kun enkelte, mandlige hospitals­bestyrelser kunne bevilge nødtilladelser. Det er netop et afslag fra et sådant udvalg, der sender husmoderen Joy ud på sin risikable rejse.

Centrale temaer

1. Kvindens ret til egen krop
   Joys kamp illustrerer den daværende (og i dag genopblussede) debat om reproduktiv autonomi. Hendes graviditet er livstruende, men lovgivning og lægelige autoriteter fratager hende beslutningen.
2. Solidaritet på tværs af forskelle
   Undergrundsgruppen “Jane” - frontfigurer som Virginia (Sigourney Weaver) og Gwen (Wunmi Mosaku) - samler kvinder med vidt forskellige baggrunde. Filmen viser, hvordan ældre aktivister, sorte kvinder, forstadsfruer og universitets­studerende lægger forskelle til side for at hjælpe hinanden.
3. Moral og konsekvens
   Handlingen understreger de etiske gråzoner: ulovlige indgreb, mulige fængselsstraffe og den konstante frygt for politiets razziaer (repræsenteret af Detective Chilmark). Joy og hendes mand Will tvinges til at afveje risikoen mod familiens fremtid.
4. Kollektivt mod kontra patriarkalsk kontrol
   Hospitalets alt-mandlige bestyrelse spejles af den kvindedrevne Jane-gruppe. Kontrasten fungerer som dramatisk motor og pointerer, hvordan patriarkalske institutioner vs. græsrods­bevægelse kolliderer.

Tidsbilledet som dramatisk værktøj

• Visuelle detaljer: Kostumer i sen-60’er-farver, tidstypiske biler og røgfyldte lægesale skaber autenticitet og understøtter følelsen af, at rettigheder endnu ikke er vundet.
• Soundtrack & kultur: Soul- og protest­sange binder Joys personlige historie til samtidens kollektive uro.
• Kameraføring: Håndholdte nærbilleder i “Jane-lejligheden” giver dokumentarisk realisme - en påmindelse om, at kvinder som disse faktisk eksisterede.

Ved at placere karaktererne midt i et historisk vakuum, hvor loven endnu ikke har taget stilling, gør Call Jane solidaritet til både modstandshandling og overlevelsesstrategi. Filmen bliver således ikke kun et periodedrama, men også en aktuel kommentar til fortsatte diskussioner om kvinders rettigheder verden over.

Call Jane: Fakta og nyttige oplysninger

Udvidet rolleliste - Værd at holde øje med

Ud over hovedcastet (Elizabeth Banks, Sigourney Weaver, Chris Messina, Wunmi Mosaku, Kate Mara m.fl.) dukker en række spændende biroller op, som giver fortællingen dybde og perspektiv:

1. Rebecca Henderson som Edie - en af de erfarne kvinder bag ”Jane”-netværket.
2. John Rothman som Director McDonald - hospitalets ansigt udadtil, der repræsenterer systemets ufleksibilitet.
3. Geoffrey Cantor som Dr. Falk - en læge, der balancerer etik og lovgivning.
4. Evangeline Young som Maeve - en yngre aktivist, der giver energisk modspil til Joy.
5. Emily Creighton som PTO mom - spejler Joys traditionelle forstadsliv.
6. Bianca D’Ambrosio som Erin, Beau Baxter som Dr. Aaronson, Joel Brady som Dr. Campbell og Maia Scalia som Marion - mindre, men mindeværdige optrædener, der fremhæver filmens kollektive blik på kvinders valg.

Tips til din visning

• Karakterdrevne scener: Se især efter de intime samtaler mellem Joy og Virginia - de afslører både tidsperiodens begrænsninger og den gryende solidaritet kvinderne imellem.
• Tidsdetaljer: Filmens kostumer, biler og interiører er nøje udvalgt til slut-60’erne. Læg mærke til reklame­plakater og radiohits, der rammer tidsånden.
• Visuelle kontraster: De sterile hospitalsgange står i skarp kontrast til de varme, men improviserede omgivelser hos ”Jane”-gruppen - et subtilt greb, der understreger system vs. civilsamfund.
• Sideløbende udvikling: Joys ægtemand Will (Chris Messina) får sin egen stille rejse fra passiv til støttende - hold øje med hvordan hans kropssprog ændrer sig scene for scene.
• Historisk resonans: Når lovtekster eller nyhedsudsendelser nævnes i baggrunden, giver de et billede af datidens juridiske klima - lyt efter for at forstå filmens presserende relevans.