Udgivet i Blog

Kør selv ferie i Spanien - 3 tips til at få den bedste tur

Af Bilbao.dk

Åh Spanien! Sommer, sol og strandferie! Hvilken dansker med lidt vinterrespekt for sig selv og sine nærmeste er ikke i skrivende stund på længslens rand efter netop dette?

Den danske vinter plejer altid at trække tænder ud, dog nogle gange mere eller mindre, og i denne omgang har der været meget regn og grå himmel og mindre sne end sidste år.

Noget, der også gør, at solen har været mindre fremme end normalt, som den ellers sagtens kan være, når der er sne og høj blå himmel i det danske ganske vinterland. Derfor er der hvert år mere end 1 million danskere der trækker sydpå som fuglene også gør.

Det kan gøres på forskellige måder rent transportmæssigt og i denne artikel vil vi se nærmere på tre tips til at få den bedste tur, når det handler om kør selv ferie i Spanien, så hæng på her og bliv klogere på dit næste ferieeventyr. 

Tag flyveren og lej en bil i Spanien

Yes, der er forskellige måder at rejse til og i Spanien på og her vil vi først anbefale, at I tager flyveren enten fra Billund eller Københavns Lufthavn Kastrup og dette kan både være til Bilbao, Barcelona, Valencia, Madrid, Malaga eller Alicante.

Der er mange spændende og eksotiske steder i Spanien, der bare venter på at blive udforsket og endda en storslået og ekstraordinær natur, som bjerge, vandfald, skove og naturreservater. Spanien har det hele, hvis man er en sand naturelsker. Det er bare med at udforske det via en lejet bil, som I nemt kan leje i den lufthavn, hvor I lander.

Her kan I leje en valgfri bil, efter jeres smag, behov og antal af mennesker, der skal køre i den. Der findes både større og mindre modeller af biler, alt efter, hvad I har økonomi til og behov for. 

Bilbao er et kulturelt hit

Vil I opleve en by, der måske af nogle danskere er lidt overset, men ikke desto mindre et kulturelt stort hit, så er det Bilbao. Denne by er hovedstaden i det nordlige Baskerland, der ligger ud til det storbrusende Atlanterhav, hvor der findes fisk og skaldyr, som intet andet sted i Spanien.

Her kan I, hvis I er kulturelt interesserede, besøge det smukke og unikke Guggenheim museum, der er en sand skulptur i sig selv. Det er et museum til kunstinteresserede og dem, der gerne vil snuse mere til spansk kultur og international kunst.

Kør gerne dertil i jeres lejede bil, og prøv også nogle af de berømte restauranter, hvor der bydes på et varieret udbud af tapas og fisk og skaldyr samt udsøgte kødretter. I kan også køre ud til kysten i jeres lejede bil, og se de vilde klipperev og se de store bølger og det vilde Atlanterhav.

Der er nogle helt ekstraordinært smukke vue ud over havet, som fortjener et besøg og en køretur. 

Lær lidt af sproget

Et særligt godt tip, der handler om at få det bedste ud af kør selv turen i Spanien er, at I lærer lidt af sproget inden I rejser dertil. Det kan I gøre via apps som Duo Lingo, der er en sjov og anderledes sproglæringsapp, der guider dig sikkert igennem det spanske smukke sprogs kringelkroge.

Det er især godt at kunne det basale spanske sprog, såfremt I gerne vil i ordentlig dialog med spaniere. De er sjældent særligt gode til engelsk, hvilket for eksempel skyldes, at de eftersynkroniserer alle deres engelsksprogede film og serier.

Hvis I kan kommunikere på spansk, er alle døre åbne hos en spanier og SÅ bliver det den bedste tur!