Er dit fly forsinket eller aflyst? I så fald har du oftest ret til kompensation. Flyselskaberne står til ansvar for at kompensere deres kunder, hvis de af en eller anden grund bliver nødt til at aflyse din rejse, eller hvis dit fly er mange timer forsinket.
I denne artikel kan du blive klogere på, hvad du skal gøre for at blive kompenseret for ulejligheden.
Flyforsinkelser
Desværre er det ikke unormalt at et fly er forsinket. Man estimerer at cirka 15% af alle flyvninger er forsinkede. For det meste gælder det kun få minutter, men i nogle tilfælde kan man være uheldig at vente i flere timer, og sjældent kan flyrejsen blive udsat med flere dage.
En flyforsinkelse er kun klassificeret, hvis flyet er mere end 15 minutter forsinket. Dog har du ikke ret til en kompensation ved alle forsinkelser.
Ret til kompensation
Lad os først se på, hvornår du har ret til kompensation.
Det sker desværre ofte, at et fly bliver forsinket. Det kan skyldes dårligt vejr, overbooking eller tekniske problemer. Selvom dit fly er forsinket, så har du ikke ret til kompensation før, at der er gået mere end 3 timer.
Dette gælder både ved afgange og ankomst. Hvis du ankommer til din destination over 3 timer senere end planlagt, kan du altså også kræve kompensation.
Beløbet du kompenseres for afhænger af den samlede distance af rejsen, samt hvor længe du har måtte vente
Gem alle dine dokumenter
I tilfælde af at din rejse er forsinket eller aflyst, så er det vigtigt, at du holder fast i dine dokumenter.
Gem dit boardingpas og kvitteringer for eventuelle udgifter som køb af mad, drikke eller booking på hoteller. Du kan få brug for dem senere, som belæg for den kompensation, som du har krav på. Hvis du ikke kan vedlægge dokumenter, så kan flyselskabet eller forsikringsselskabet ikke kompensere dig for det. Derfor er det vigtigt, at du gemmer alle dokumenter og kvitteringer - det gælder også e-mails fra flyselskabet.
Kontakt dit flyselskab
Først og fremmest skal du komme i kontakt med dit flyselskab. Hvis du er i lufthavnen, kan du gå til skranken, eller du kan kontakte dem telefonisk. Flyselskabet skal nemlig udlevere et dokument med dine rettigheder.
Hvis dit fly er forsinket, så skal du have fat i dokumentet senest efter 2 timer for at blive kompenseret.
Når dit fly er forsinket, så har du også ret til forplejning i lufthavnen, mens du venter.
Det er også flyselskabets ansvar at betale for for eksempel din overnatning eller transport.
Enten vil flyselskabet udlevere kuponer til mad, drikke eller overnatning. Hvis ikke du får udleveret kuponer, så kan du sende regningen til dit flyselskab bagefter. Husk at gemme dine kvitteringer!
Send en klage
Det er desværre ikke altid at flyselskabet er obs på at kompensere dig lige med det samme. I sådan et tilfælde skal du klage til selskabet hurtigst muligt. Dokumenter hvad for en rejse, som er blevet forsinket eller aflyst og vedlæg de forskellige udgifter, som du har været nødsaget til at betale.
På flyselskabets hjemmeside har de ofte en klageformular, som du kan udfylde. Ellers kan du kontakte dem via mail. Flyselskabet har krav på at svare dig inden for 4 uger. Hvis du ikke hører noget fra dem, så kan du sende din klage videre til Trafikstyrelsen.
Kontakt dit forsikringsselskab
Selvom det er flyselskabets ansvar at kompensere dig, så bliver processen ikke altid håndteret som den skal.
Hvis flyselskabet af en eller anden grund ikke kompenserer dig for ventetid eller tabt rejse, så skal du kontakte dit forsikringsselskab. Sørg for at vedlægge dokumentation på, at der har været en forsøgt korrespondance mellem dig og flyselskabet.
Hvad sker der hvis flyet er forsinket i mange timer?
Du har ret til kompensation, når der er gået over 3 timer. Men hvis flyet er forsinket med over 5 timer, så behøver du faktisk ikke vente på dit fly i længere tid. I dette tilfælde har du valget om at få en fuld refusion af dit fly, hvis det er det, du ønsker.
Du skal dog være opmærksom på, at hvis du selv aflyser din rejse, så kan du ikke kompenseres.
Hvis du ikke har noget imod den lange ventetid, så har du ret til op til 600 euro i kompensation. Dog er det ikke alle, som gider sidde i en lufthavn i så mange timer, derfor vælger de at få refunderet beløbet i stedet for.
Hvis dit fly bliver ombooket
Hvis dit fly er aflyst og du bliver ombooke, så skal flyselskabet betale den eventuelle prisdifference mellem rejserne. Hvis den nye billet er dyrere end din oprindelige rejse, så skal du altså ikke selv betale de ekstra penge.
Det gælder også, hvis du selv vælger at købe en ny rejse med en tidligere afgang, så du ikke skal stå og vente mere end højst nødvendigt i lufthavnen.
Når du ikke har ret til kompensation
Det er ikke i alle tilfælde, at flyselskabet skal kompensere dig, selvom dit fly er aflyst eller forsinket. Hvis flyselskabet kan begrunde forsinkelserne med en ekstraordinær omstændighed, så har de ikke pligt til at kompensere dig.
Ekstraordinære omstændigheder kan for eksempel være ulovlig arbejdsnedlægning, strejke, sikkerhedsforanstaltninger, produktionsfejl eller sygdom hos besætningen.
Umiddelbart behøver flyselskabet ikke kompensere dig under disse forhold. Dog er det deres ansvar at dokumentere, at de ikke står til ansvar for de uforudsete omstændigheder.
Er du usikker på om du har ret til kompensation?
Er du i tvivl om dine rettigheder? Hvis du ikke er sikker på, om du er berettiget til kompensation eller ej, så kan du udfylde et ansøgningsskema og tjekke om du har ret til kompensation. Det er fuldstændig gratis og tager kun få minutter.