Har du nogensinde siddet med søndagskaffen og bøvlet med én eneste ledetråd, der nægter at falde på plads? Du ved, den lille drillepind i krydsordet, der hedder “dække” og kan betyde alt fra et varmt tæppe til et medieopslag om Athletic Bilbaos seneste sejr. Hvis du er kommet så langt, at blyanten er mere visket end spidset, er du landet det helt rigtige sted.

Bilbao Rejser skriver vi normalt om pintxos-barer i Casco Viejo og skinnende titanium på Guggenheim – men vi elsker også en god hjernetræner til flyrejsen eller cafépausen på Plaza Nueva. Derfor har vi samlet den ultimative løsningsliste til “dække”-ledetråde, så du kan krydse bokse af med lige så stor selvsikkerhed, som du bestiller txakoli.

I artiklen her guider vi dig fra låg på tre bogstaver til imponerende ni-bogstavsord som vegetationsdække. Undervejs får du snedige tip til, hvordan du tyder ordklassen, spotter tematiske spor og bruger dine krydsbogstaver som dit helt eget dækningsnet.

Klar til at lægge låg på den genstridige ledetråd én gang for alle? Scroll videre – løsningen er kun få felter væk.

Hvad kan “dække” betyde? Fra låg til omtale

Ordet “dække” er lidt af en sproglig schweizerkniv. Det kan nemlig spænde fra den helt konkrete handling – at lægge et låg på en gryde – til noget så immaterielt som at skaffe finansiering eller levere breaking-news på TV. I krydsord gælder det derfor om først at beslutte, hvilken grundbetydning der er i spil, før man begynder at tælle bogstaver.

Den håndgribelige ende af skalaen rummer alt, man kan lægge fysisk over noget:

  • køkken: låg, film, folie, klæde
  • stue: tæppe, plaid, dug, betræk
  • byggeri: tag, presenning, overtræk
  • kroppen: pels, hud, sjal, regnjakke

Fællesnævneren er beskyttelse mod fugt, støv, kulde – eller blot et smukt finish.

I de mere abstrakte lag rykker “dække” over i at skjule eller sløre: man kan dække over en fejl, maskere en lugt eller give en ven et alibi. Herfra er springet kort til den økonomiske betydning: at dække udgifterne, dække sig ind med en forsikring eller have dækning på kortet. Begge funktioner handler om at fjerne et hul – enten i sandheden eller i budgettet.

Endelig findes en række fagspecifikke anvendelser, hvor selve konteksten giver ledetråden:

  1. Medier: Journalister dækker et valg, en kamp eller en koncert – dvs. omtaler og rapporterer.
  2. Biologi & geografi: Sne-, is- eller vegetationsdække beskriver, hvor meget af terrænet der er “klædt på”.
  3. Militær: Dækningsild beskytter fremrykkende enheder ved at skjule dem bag kugleregn.
  4. Tele & IT: Mobildækning fortæller, om vi er online eller i signal-mørke.

Holder du disse hovedspor i baghovedet, bliver det langt lettere at ramme plet – uanset om krydsordet leder efter låg, omtale eller camouflage.

Dække krydsord 3–4 bogstaver: de helt korte bud

Med kun tre eller fire felter i krydsordet handler det om at finde de ultrakorte ord, der dækker (pun intended) flest betydninger. “Dække” kan i denne længde ofte reduceres til en helt konkret genstand – et låg på gryden eller et net over jordbærbedet – men også til mere abstrakte lag, der skjuler eller beskytter.

Her er de mest brugte lynløsninger på 3-4 bogstaver. Hold øje med temaet i resten af krydsordet – et køkkenhjørne kalder oftere på låg eller dug, mens et mekaniktema peger på dæk:

Ord Kernemening Eksempel-ledetråd
låg Fysisk overdel “Grønsagerne koger under ___”
dug Stof over bord “Pyntet spiseplade”
tag Overbygning “Husets hat”
net Masket dække “Tynd trådvæv”
lag Tykt strøg “Et ___ maling”
dæk Beskytter/folder “Bilens sko”
hud Kropsdække “Organismens overflade”
pels Dyrehår “Vinterfrakke på fire ben”
sjal Klædestykke “Strikket skuldervarmer”
slør Tyndt dække “Brudens fine stof”
filt Tæt stof “Hatte­materiale”
film Tynd hinde “Plastik over mad”

Nogle af ordene fungerer også som metaforer. Net kan være digital dækning (wifi), og film kan hentyde til en “hinde” af is eller olie på vandet. På samme måde kan slør være et “slør af tvivl”, ikke kun brudens tyl.

Bliver du i tvivl, så kig på vokalerne: Æ/Ø/Å kan ofte rydde feltet for tvillingeord (dæk vs. dug). Brug krydsbogstaverne aggressivt, og husk at korte svar sjældent bøjes – det hedder låg, aldrig låget i krydsordet.

Sidste tip: har du allerede et K som andet bogstav, er dæk og tæppe inde i kampen; har du et G som sidste, ryger låg og tag op på listen. Tre-fire bogstaver kan virke snævert, men med de rette associationer finder du hurtigt det perfekte minidække.

Dække krydsord 5 bogstaver: de klassiske

Når feltet i krydsordet tæller fem ruder, er der en håndfuld klassiske løsninger, der igen og igen redder dagen. Fem bogstaver giver nemlig nok plads til, at ordet både kan være en ting, en handling eller et begreb – men stadig er kort nok til, at det ofte optræder i de populære krydsordsformater.

Står ledetråden i retning af noget fysisk, du lægger over noget andet, kan du næsten altid prøve med en af disse solide substantiver:

  • tæppe – fra plaiden i sofaen til det røde gulvtæppe i Guggenheim.
  • klæde – broderet dug, alterklæde eller blot et stykke stof.
  • lagen – klassikeren på sengen, som også kan være “ghost costume” til fastelavn.

Er betydningen mere abstrakt eller overført, skifter vi gerningssted:

  • skjul – selve stedet eller tilstanden, hvor noget gemmes.
  • sløre – verbet, der dækker over at gøre uklart; særligt populært i fotokryds.
  • alibi – når man “dækker sig” tidsmæssigt i et kriminalplot.
  • cover – engelsk låneord, der både kan betyde omslag og en version af et musiknummer.

Tip: Kig på bogstavfordelingen. Har du et “Æ” på tredje plads, peger pilen mod tæppe; mangler du vokaler og har et “V” til sidst, kan cover være løsningen. Og husk, at danske krydsordsredaktører elsker tvetydigheder – en ledetråd som “dække for orkester” kunne være både sløre (lyd) eller tæppe (scenetæppe) afhængigt af antallet af felter. Brug derfor dine krydsbogstaver som det endelige filter.

Dække krydsord 6–7 bogstaver: de mellem-lange

Når felterne i krydsordet rækker til seks eller syv bogstaver, åbner der sig et lille univers af mellem-lange løsninger, der hver især rammer en ret præcis nuance af “at dække”. De er lange nok til at skille sig ud af mængden, men stadig korte nok til at dukke op i selv kompakte krydsord. Her er det ofte ledetrådens kontekst – køkken, finans, presse eller vejr – der peger mod den rigtige kandidat.

Konkrete ting, der dækker noget fysisk:

  1. BETRÆK – stof eller læder, der dækker fx en sofa eller en cykelsadel.
  2. PARAPLY – klassikeren, når det handler om at skærme mod regn (eller som metafor for et større brand).

Handlinger i nutidsform, som “at dække” et behov eller skjule noget:

  1. SKJULE – at skjøre noget for synet; bruges ofte i krimi- og spionkryds.
  2. MASKERE – lidt mere teknisk, men populær i hobby- og make-up-temaer.
  3. BETALE – “dække regningen”; ledetråden er typisk økonomisk.
  4. OMTALE – “dække kampen i medierne”; passer til sports- eller kulturtemaer.

Har du et startbogstav fra krydsende ord, så læg mærke til vokalerne: SKJULE deler U-L-E, mens OMTALE ender på -ALE. Og husk at krydsord sjældent bøjer ordene; du vil typisk møde dem i navneform (BETRÆK) eller infinitiv (SKJULE). Brug derfor krydsbogstaverne aktivt til at kassere nær-synonymer som dække over = SLØRE (5) versus MASKERE (7).

Dække krydsord 8+ bogstaver: præcise fagord og sammensætninger

Når et krydsord giver dig otte eller flere felter til “dække”, er chancen stor for, at løsningen er et sammensat ord – ofte skrevet i ét uden bindestreg. Det gælder både de helt bogstavelige handlinger (at lægge noget over), tekniske fagtermer og abstrakte dæk­be­gre­ber fra økonomi, medier eller natur.

Konkrete og taktiske overtræk:

  • overtræk – beskyttende hylster til alt fra bilsæder til haveredskaber
  • tildække / overdække – verbale løsninger, når ledetråden ender på “-e”
  • camouflage – militært eller jagt-relateret “slør” på hele ni bogstaver
  • skalkeskjul – snedigt gemmested på elleve bogstaver; bruges også metaforisk

Abstrakt og fagligt dæk:

  • borddækning – køkkentema, hvis resten af krydsordet handler om mad
  • mediedækning – aviser, tv og blogs; pas på dobbelt-d
  • vegetationsdække – botanisk/naturfagligt; hele 16 bogstaver!
  • forsikringsdækning – økonomi- og juraord, ofte forkortet til “dækning” i daglig tale
  • dækningsgrad – regnskabs- eller ernæringsjargon afhængigt af konteksten

Hold øje med sær­lige bogstaver som Æ, Ø og Å; de kan låse hele feltet op, fordi danske sammensætninger sjældent undgår dem. Tjek altid ordklassen: slutter ledetråden på “at” er det et verbum (fx tildække), mens en henvisning til “andel” eller “procent” ofte peger på dækningsgrad. Krydsbogstaver fra de andre ord vil hurtigt afsløre, om du skal bruge den konkrete presenning (overtræk) eller den journalistiske vinkel (mediedækning).

Overført betydning: økonomi, medier og taktik

Får du ledetråden “dække regningen” eller “har du dækning på kontoen?”, skal krydsordshjernen straks over i økonomi-gear. Her peger dække på at betale eller finansiere. Typiske løsninger er:

  • BETAL (5) – handlingen at betale.
  • DÆK (3) – kort kommandotonet form, ses i lynkryds.
  • DÆKKE (5/6) – verbet selv, især i amerikanske krydsord oversat til dansk.
  • DÆKNING (8) – substantivet, ofte koblet til “konto”, “forsikring” eller “kapital”.

I medieverdenen betyder “at dække” at omtale, rapportere eller referere – “TV 2 dækker Tour de France”. Her er det værd at teste:

  • OMTALE (6) – bredt mediefokus.
  • REFERAT (7) – især sports- eller mødelogik.
  • REPORTAGE (9) – når krydsordet kalder på et længere ord.
  • COVER (5) – engelsk lån, perfekt til skæve tværbogstaver.

Taktisk og teknisk bliver dække til at skjule eller til at mangle signal. Kommer ledetråden “dække over” eller “ingen dækning”, så kig mod:

  • SKJUL / SKJULE (5/6) – basis for enhver hemmelighed.
  • SLØR / SLØRE (4/5) – populær i kryds, fordi Ø kan være sjældent.
  • CAMOUFLAGE (10) – når felterne er mange, og militærvinklen er tydelig.
  • DÆKNING (8) – “mobilen har ingen dækning”.

Sådan rammer du rigtigt: tips til “dække”-ledetråde

1. Tjek ordklassen først: Spørgsmålet “dække” kan sigte til et navneord (”et dække”, ”et låg”) eller et udsagnsord (”at dække bord”). Slår du fast, om du mangler en ting eller en handling, sparer du mange fejlgæt; “slør” er fx kun et navneord, mens “sløre” er verbet.

2. Fang temaet i hele krydsordet: Er resten af nettet fyldt med køkkengrej, uniformer eller bankudtryk? Temaet peger næsten altid på én bestemt betydning af dække. Brug skemaet her som lyn-kompas:

  1. Køkken: låg, dug, folie
  2. Tøj/mode: sjal, kappe, pels
  3. Natur: sne, islag, vegetationsdække
  4. Medier/IT: reportage, mediedækning, signal
  5. Økonomi: reserve, dækning, solvens
  6. Militær/taktik: camouflage, dækningsild, skjul

3. Leg med bøjninger og sammensætninger: Mange løsninger er afledninger uden mellemrum. Prøv for- og efterstavelser som over-, til-, ind-, af- plus endelserne -ning, ‑else, ‑grad. Et felt på ni bogstaver kan pludselig blive overtræk eller tildække. Husk også verbebøjninger – “dækkede” kan dukke op, hvis sidste bogstav allerede er et E.

  1. overtræk, overdække
  2. tildække, indpakning, afdække
  3. dækning, dækkede, dæk!

4. Udnyt detaljerne: Æ/Ø/Å skiller “tæppe” fra “teppe”, og låneord som cover eller camouflage dukker ofte op, når konstruktøren vil drille. Notér krydsbogstaverne og test dem mod nær-synonymerne:

  1. SL_R → slør / slår
  2. SKJ_L_ → skjul / skjule / skjold

You might also enjoy:

Indhold